Roger over

Så er ITMK slut. Eksamensopgaven er skrevet, afleveret og bedømt. Jeg har skrevet sammen med Søren, og vores samarbejde har fungeret godt fordi vi har en god kemi og fordi vi både bidrager med ros og tør udfordre hinanden, når der er behov for det.

Undervisningen på ITMK har været helt anderledes end hvad jeg forventede; Elsebeth bruger 'practice what you preach' og således har vi været udsat for Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber for fuld udblæsning. Jeg har hørt fra nogle af de andre, at undervisningsformen overhovedet ikke har fungeret for dem. For undertegnede kom det til at virke, da jeg turde give slip på min forestilling om 'undervisning' og i stedet begyndte at fokusere på, hvad jeg og gruppen kunne få ud af teksterne sammen. Man kan vel godt sige, at det er en helt anden måde at anskue læringssituationen på.

Dialogic Education vs Collaborative Learning

Begreberne "dialogic education" og "collaborative learning" er superinteressante.

Den dialogiske del er interessant fordi den beskæftiger sig med den simple konstatering, at måden man afvikler en samtale eller dialog på, betyder enormt meget for sandsynligheden for et interessant udkomme. Det lyder måske banalt og hverdagsagtigt, men er det bestemt ikke. Jeg mener, alle kan jo blive enige om at vi skal tale pænt sammen, men hvad betyder det egentlig? Wegerifs tekst giver nogle simple tip for den fungerende (gruppe)samtale: Enhver skal være villig til at ændre mening om et givent emne, stille spørgsmålstegn ved egen holdning og spørge om hjælp når noget er uklart. Nemt at sige, svært at gøre. Forestil dig et øjeblik, at politikerne gad tage de simple regler med sig, når noget blev debatteret.

Collaborative learning er ligeledes interessant, fordi det siger noget om at man kan lære mere ved at lære sammen, end blot ved at sidde alene med bogen. Igen må man sige at det lyder banalt, og igen må man konstatere at det er det ikke. For hvordan gør man så? Hvordan arbejder man sammen om noget på en måde som ikke blot er at hakke opgaven op i mindre bidder og så gå hver til sit, mens man arbejder på sin egen del? Google docs er et skridt på vejen, og endda i så åbenlys en grad at Microsoft nu har proklameret at de kommer med deres egen version af en collaborative udgave af Officepakken. Tænk bare...

Adobe Connect - gruppeopgave 1

Så fik vi første Adobe Connect gruppeopgave 1 afviklet. Efter de initielle problemer med første demo-møde hvor Christian klarede mange af strabadserne for os, synes jeg at gruppepræsentationerne fungerede virkelig godt. På det rent tekniske niveau kan der vist ikke være nogen tvivl om at Connect har områder, der kan blive bedre. Jeg tænker især på mindre, men meget irriterende detaljer, såsom lydproblemer, muse-pile der flyver rundt på skærmen og at man fra tid til anden bare 'falder af'. Til gengæld synes jeg Connect-idéen og det generelle format fungerer utroligt godt. Jeg har brugt meget video- og telefonkonference de sidste 5-7 år og det forekommer mig at Connect (og lignende produkter) er en god fortsættelse af det tema.

Niklas Luhmann - Erkendelse som konstruktion

Så har jeg læst Luhmann (Mads Hermansens antologi 'Fra læringens horisont', Niklas Luhmann: Erkendelse som konstruktion, s 163-182). Må nok erkende at det lever op til sit ry som vanskeligt tilgængeligt stof. Begreber som 'radikal konstruktivisme', 'autopoietisk' flyver rundt i luften og uden Wikipedia ved jeg ikke om jeg overhovedet ville være i stand til at få noget ud af teksten. Jeg skal nok læse teksten yderligere nogle gange for at få noget mere dybde med.

Nogle få kommentarer:

Luhmann siger at erkendelse består af operationerne iagttagen og beskriven, altså at man iagttager noget og derpå beskriver det man iagttog, hvilket fører frem til en erkendelse (s 167). Det forekommer mig at være en forholdsvis passiv måde at erkende (lære?) nye ting på, at man blot iagttager for derpå at beskrive. Det er i hvertfald ikke sådan man lærer at cykle. Måske taler Luhmann om mere overordnede erkendelser?

Forholdet mellem erkendelse og læring fremgår ikke tydeligt af teksten - muligvis fordi han betragter de to størrelser som een og samme sag eller alternativt fordi teksten simpelthen kun forholder sig til erkendelse.

Luhmann beskæftiger sig med tre størrelser i teksten: Omverdenen, systemet og iagtageren (s 167-169). Systemet er den del af omverdenen, som iagtageren iagttager og som han skelner fra omverdenen gennem sin erkendelse. Jeg læser det sådan at fordi iagttageren f.eks. erkender at de ansatte i en butik kan skelnes (af ham selv) fra resten af verden, kan han iagttage dem og beskrive dem uafhængigt af resten af verden, som blot 'er der'.

Når det kommer til sproget, siger Luhmann at sproget ikke er en del af systemet, men blot et medium, som stiller sig til rådighed for systemet (s 180-181). "Sproget ... leverer den strukturelle kobling mellem bevisthed og kommunikation." I mine ører gør det sproget til en passiv brik, som ikke påvirker iagttagerens erkendelse, hvilket ikke stemmer overens med mine egne observationer.

Start på ITMK

Første dag på ITMK vel overstået og sidder nu med tankerne, teksterne, opgaverne og alt det andet og prøver at få det på plads i mit hoved. Er netop blevet færdig med den første tekst (Stahl, Communicating with Technology, 2006), som jeg må sige passer godt sammen med kursets form og indhold. Der er mange betragtninger i teksten, som jeg synes er brugbare i kursets område:

- Hvor stor er den softwaremæssige forskel på collaborative working (CSCW) og collaborative learning (CSCW)? (pp 275) Egentlig har jeg ikke tænkt så meget over det før, men der er da noget sandhed i at de to i og for sig ikke er så forskellige. Den forskel der er, ligger i måden vi anvender softwaren og ikke i selve softwaren.

- Med nuværende teknologi og design baserer det meste groupware sig på idéen om at splitte en opgave op, som gruppemedlemmerne arbejder på parallelt, men dog hver for sig (pp 287-288). Her konkluderer Stahl egentlig ikke noget, men stiller blot spørgsmålet om hvilken slags software der ville tillade gruppemedlemmerne at arbejde 'collaboratively', hvilket jeg fortolker som 'samtidig, sammen på de samme dokumenter eller objekter'.

Svaret på det sidste blæser i vinden. Jeg håber, vi i løbet af kurset kommer tættere på en afklaring.